Dansk Sproghistorie

De sidste godt 14.000 år har det været muligt at høre talt sprog i Danmark. Talesproget er det oprindelige, og det er grundlaget for det skriftsprog som vi har haft siden de ældste urnordiske runeindskrifter, der dateres til tidsrummet fra år 200 til år 600.

Selv om talesproget er det oprindelige udtryksmiddel, har skriftsproget i andre perioder af sproghistorien påvirket talesproget, både dets udtale, dets ordforråd, dets bøjning og dets sætningsbygning. Skriftsprog kunne gemmes, men det mundtlige udsagn forsvandt så snart det var udtalt. Først for 100 år siden blev det muligt at registrere talesprog ved lydoptagelser. Formodninger om hvordan talesproget har lydt til forskellige tider, skal man derfor skaffe sig ad indirekte vej.

Sproget ændrer sig ved indflydelse fra personer eller grupper som vi beundrer, eller som har magt og indflydelse. Ændringer af vores levevilkår, nye teknologier, nye måder at tænke på medfører nydannelser i sproget. Nye ord og vendinger kommer til, og ordene får nye betydninger. Alle disse grundlæggende forhold vedrørende sproget og dets udvikling har siden renæssancen interesseret lærde, og ændringerne er blevet og bliver til stadighed opfattet både som fremskridt og som tilbageskridt.

Sprogbeskrivelse i dag

Det er en almindelig opfattelse at danskerne indtil for 40‑50 år siden som folk og som nation var begunstiget af en meget stor sproglig og kulturel homogenitet. Mange mener at gæstearbejdernes ankomst, at modtagelsen af politiske flygtninge og at åbningen af hele verden udfordrer denne ensartethed. Det er sandt at der efter årtusindskiftet høres mange flere forskellige sprog her i landet end i begyndelsen af 1960’erne, og det er sandt at det danske sprog for tiden låner mange ord fra engelsk, og det får danskerne til at interessere sig for og bekymre sig om deres sprogs status og fremtidsmuligheder.

Denne interesse og bekymring er en af grundene til at der er behov for en ny beskrivelse af det danske sprogs historie. Det er vigtigt at få indsigt i at den sproglige situation der hersker for øjeblikket, ikke er enestående, men har paralleller i tidligere perioder af det danske sprogs historie, helt tilbage i middelalderen og endnu tidligere.

Mange danskere er bekymrede for at det danske sprog skal blive trængt i baggrunden, uden måske at tænke på hvordan det danske sprog igennem tiderne har påvirket andre sprog ude i verden. Dansk har haft indflydelse på modersmålene i lande som vi tidligere har haft (og for nogle landes vedkommende har) rigsfællesskab med, eller som har været en del af Danmark. Det gælder Norge, Færøerne, Island, Grønland og Sydslesvig. Danskere er udvandret til Nordamerika og til Australien og har medbragt og ofte fastholdt deres modersmål, og i Danmarks tidligere kolonier eller interesseområder, Danelagen i England, Normandiet i Frankrig, De Vestindiske Øer, Guldkysten i Afrika og Trankebar i det sydøstlige Indien, har det danske sprog også sat sig spor. Den sproglige imperialisme har også udfoldet sig inden for rigets grænser hvor de danske dialekter er på tilbagetog i forhold til regionalsprog. Alle disse forhold har – sammen med den omfattende nye sproghistoriske viden der er etableret i det seneste halve århundrede – krævet en fornyet, samlet fremstilling af den danske sproghistorie til brug for såvel alment sproginteresserede som forskere.

Forfattere og læsere

Redaktionen har ønsket at knytte eksperter inden for de mange temaer der tages op i Dansk Sproghistorie, til værket. Det betyder at i alt 87 forfattere bidrager med viden og forskning inden for hver deres område. Vi har plukket medarbejdere fra universiteter, forskningsinstitutioner, gymnasier, seminarier, fagskoler og museer, og disse forfattere har bidraget side om side med frie forskere. Det har skabt et meget bredt og inspirerende fællesskab med mange forskellige tilgange til emnet sproget og dets historie og med forskellige opfattelser af hvad der er væsentligt når man beskæftiger sig med sprog og sproghistorie. De mange forfattere med deres forskellige baggrunde har bidraget til værket ud fra forskelligt sprogsyn og forskellig opfattelse af hvordan god formidling og gedigen videnskab arbejder sammen. Alle forfatternes kapitler har været underlagt redaktionel bearbejdelse uden at det nødvendigvis i alle tilfælde afspejler fuld faglig enighed mellem forfatterne og redaktionen. Det har ikke været hensigten og heller ikke muligt at ensrette de mange forfatteres behandling af deres emne. I øvrigt skal det tilføjes at redaktionen lader valg af kommasystem være forfatternes eget, ligesom valg mellem andre tilladte ortografiske valgfriheder som hovedregel er frit.

De meget forskelligartede emner der behandles i Dansk Sproghistorie, kræver også vidt forskellige forudsætninger af læseren. Ikke alle vil blive lige fascinerede af de mange discipliner der behandles. Nogle vil kaste sig over beskrivelserne af de forskellige slags skrift der er og har været i brug gennem de små to tusind års skriftlige overlevering, andre interesserer sig for genrebestemt sprog og forskellige forfatteres sprog. Ordforrådet og dets udvikling fascinerer og optager mange, mens ortografi og udtale er fokus for andres opmærksomhed. Nogle vil synes at syntaksbeskrivelse er svært tilgængeligt stof, mens andre vil grave sig ned i netop dette emne.

Forholdet mellem skriftsprog og talesprog er på grund af de meget forskellige overleveringsvilkår et område som mange vier stor opmærksomhed, og i dette felt står dialekter og sociolekter centralt. Vi er i redaktionen sikre på at alle vil kunne blive klogere på sproget med Dansk Sproghistorie, hvad enten man vælger at nærlæse eller gennemblade og lade sig underholde og belære af de mange illustrationer værket bringer.

Struktur og indhold

Dansk Sproghistories seks bind har hver sit navn og hver sine emner, der som hovedregel behandles kronologisk. Opdelingen i emner medfører at der kan være overlappende beskrivelser. Et sprogligt fænomen kan være behandlet flere forskellige steder i værket med udgangspunkt i og relevans for det emne der aktuelt behandles i kapitlet.

Bind 1 – Dansk tager form

Første bind indeholder kapitlerne “Kilderne”, “Historie og sprog”, “Sprogbeskrivelser” samt “Skrift”.

“Kilderne” beskriver det sproglige materiale, både talesprog og skriftsprog, vi har at bygge fremstillingen af sprogets udvikling på. Der redegøres for de forskellige genrer som er overleveret ned gennem historien. “Historie og sprog” indeholder først kapitlet “Sproghistorie og sprogteori”, en perspektiverende redegørelse for de forskellige teoretiske synsvinkler som sproget kan anskues under. Der beskrives forskellige måder at se på sproget på til forskellige tider. I kapitlet “Sproghistoriske perioder” beskrives de kronologiske inddelinger af sproget der har forekommet forskellige sproghistorikere adækvate, og hvilke termer der har været brugt om de forskellige perioder. I kapitlet fremlægges tillige den periodeinddeling og den -terminologi som Dansk Sproghistorie anvender. Sprogets betydning for national identitet, for vores opfattelse af det at være dansker, er emnet for kapitlet “Sprog og identitet”, der rækker fra Jellingstenens udsagn om danerne og til nutidens samfund med den omfattende indvandring til Danmark. Herefter redegøres der i kapitlet “Sprogfamilien” for dansks placering blandt de indoeuropæiske sprog. Kapitlet “Sproghistorie og andre historier” indeholder enkeltfortællinger om sproget som kilde til en lang række historiske forhold. “Sprogbeskrivelser” er et forskningshistorisk kapitel og behandler forskellige danske sproghistorier og sprogbeskrivelser. Det drejer sig om typerne sproghistorier, ordbøger, grammatikker, retskrivningsordbøger og andre -håndbøger samt fonetikker.

“Skrift” rummer ti beskrivelser af forskellig udformning af skrift der gennem tiden har været anvendt, afhængigt af tilgængeligt værktøj, materialer og teknikker og af den kommunikationssituation og den tidsperiode der er tale om.

Bind 2 – Ord for ord for ord

I andet bind finder man kapitlerne “Ortografi”, “Tegnsætning”, “Udtale”, “Ordforråd” og “Ord fra andre sprog”.

I “Ortografi” beskrives det hvilken måde ord har været stavet på, hvilke bogstaver der har været anvendt, og hvordan de har været anvendt, i de fire sproghistoriske perioder fra de ældste runeindskrifter til moderne dansk vi opererer med: runetiden, gammeldansk, ældre nydansk og yngre nydansk.

I “Tegnsætning” gennemgås hvilke skilletegn (interpunktionstegn) der før og efter bogtrykkerkunstens indførelse omkring år 1500 har været brugt til at dele en skreven tekst op i mindre dele, fra adskillelse af ord til grammatisk og indholdsmæssig funderet opdeling af sætninger.

I “Udtale” beskrives hvilke enkeltlyde der er indgået eller indgår i udtalen af ord, og hvilke ændringer der er foregået i tidens løb. Herudover findes et kapitel med en gennemgang af udviklingen af tryk, stød og tonegang, der knytter sig til større enheder end enkeltlydene.

“Ordforråd” indeholder først en fremstilling af forskellen på de tre hovedtyper af ord: arveord, låneord og fremmedord. Derefter gennemgås de forskellige måder ord har kunnet og kan dannes på, især afledning og sammensætning. Almenordforrådet i de fire tidsperioder behandles derefter, og der suppleres med beskrivelser af det fagsproglige ordforråd, af ordforrådet i slang og af det ordforråd der kan udledes af tolkningen af sted- og personnavne. Der afsluttes med kapitler med oversigter over ord fra de sprog der især har lånt ord til det danske ordforråd: græsk og latin, tysk, romanske sprog (især fransk og italiensk), engelsk, nordiske sprog og nyere indvandrersprog (især arabisk og tyrkisk).

Bind 3 – Bøjning og bygning

Tredje bind fortsætter de klassiske sproghistoriedi­scipliner med bøjning og syntaks. Desuden behandles dialekter og sociolekter i særskilte kapitler.

Beskrivelsen af ordforrådets bøjningssystem er op­ delt i de fire benyttede perioder, mens syntaksen be­skrives dels for runetiden, dels i en samlet behandling for tiden fra gammeldansk til moderne dansk.

Dialekternes og sociolekternes behandling er delt op i de samme discipliner som i beskrivelsen af standardsproget.

Bind 4 – Dansk i brug

Fjerde bind rummer kapitlerne “Lov, bibel og salmer”, “Viser, sange og ordsprog”, “Sprog og medier”, og der afsluttes med “Dannelse og uddannelse”.

I “Lov, bibel og salmer” beskrives den store indfly­delse som det juridisk/administrative sprog, sproget i de mange bibeloversættelser og sproget i salmerne har haft på almensproget.

“Viser, sange og ordsprog” tager fat på mere folke­ lige genrer. Beskrivelsen af folkeviserne suppleres – som noget helt nyt – med gennemgange af højskolesangen og lejlighedssange og festsange, og der sluttes med ordsprogenes historie.

I kapitlet “Sprog og medier” beskrives avis-, radio- og tv-sprog fra den første dansksprogede avis til dagens mange radio­ og tv­-kanaler. De nye kommuni­kationsformer der er opstået sammen med udbredel­sen af brugen af internet og mobiltelefoni, beskrives i kapitlet “E­mail, chat og sms”.

Under den fælles overskrift “Dannelse og uddan­nelse” behandles først hvordan færdighederne i at læse og skrive har været i befolkningen før og efter 1800. Sproget i private breve omtales derefter, og det beskrives hvordan undervisningen i dansk i skolen har udviklet sig. Udviklingen af sproglige normer og cen­tralt styret normering af sprogbrugen er emnet for det følgende kapitel, og til sidst beskrives sprogsituationen for de personer der ikke har dansk som modersmål, men som andetsprog.

Bind 5 – Dansk i samspil

I femte bind er kapitlerne “Dansk i verden” og “Andre sprog i Danmark”. Disse to temaer er noget helt nyt i Dansk Sproghistorie.

Dansk har haft stor indflydelse uden for det egent­ lige Danmark. Den status dansk har haft og har, og den indflydelse dansk har haft på de lokale sprog i de lande som gennem historien har været en del af Dan­mark, beskrives. Det drejer sig om (dele af ) de nor­diske lande, om dansk i Sydslesvig og om de kolonier Danmark har haft. Dertil kommer en beskrivelse af danske udvandreres fortsatte brug af deres modersmål i de nye hjemlande. Særlige kapitler beskriver brugen af dansk i EU og brugen af dansk som kommunikati­onsmiddel med andre nordboer i dag og den internor­diske sprogforståelse. Endelig gennemgås hvilken rolle undervisning i dansk sprog spiller ved udenlandske universiteter mv.

Gennem historien har andre sprog end dansk i perioder været talt i og haft indflydelse i Danmark. Disse sprog kan have været knyttet til særlige erhverv. Sproget kan have været talt af indflydelsesrige indvandrergrupper i administrationen af Danmark, eller det kan have været det modersmål som indvandrede grupper der (midlertidigt) har søgt deres udkomme i Danmark, har ønsket at beholde. Tidligere eksempler er latin, tysk, fransk, romani, jiddish. Nu er det nyere indvandrersprog som serbokroatisk, tyrkisk, kurdisk, urdu og arabisk. Politisk, økonomisk og kulturelt sam­arbejde med andre lande har kunnet og kan betinge brugen af andre sprog i Danmark. Det gælder russisk og ikke mindst engelsk. De øvrige nordiske sprog og grønlandsk høres også i Danmark. Til slut beskrives dansk tegnsprog i et særligt kapitel.

Bind 6 – Forfatternes dansk

Sjette bind afslutter værket med kapitlerne “Sprog og stil” samt “Forfattersprog”.

“Sprog og stil” indeholder ud over en generel be­skrivelse af stilidealer, stilforskydninger og stilistiske virkemidler gennem tiderne kapitler om hvordan ta­lesprog er gengivet i skrevne tekster, og om forskellige talesprogsgenrer. Der afsluttes med en beskrivelse af hvordan oversættelser af markante fremmedsprogede værker til dansk gennem tiden har påvirket dansk ord­ forråd og fraseologi.

“Forfattersprog” rummer karakteristikker af 20 forfatteres sprog der har haft indflydelse på samtidens sprog, eller måske endog har haft blivende indflydelse på det danske sprog. Forfatterlisten, der begynder med Anders Sørensen Vedel og slutter med Klaus Rifbjerg, er sammenstillet på baggrund af en brugerunder­søgelse blandt medarbejdere på relevante sproglige og litterære institutioner.

Dansk Sproghistorie – hjemmeside

Den del af den videnskabelige dokumentation og det illustrationsmateriale som de enkelte forfattere har ønsket at bringe, men som ikke kan rummes inden for bogværkets rammer, ligger på Dansk Sproghistories hjemmeside, dansksproghistorie.dk. På hjemme­siden er der således også adgang til talt sprog og levende billeder. Det angives med et af ikonerne tekst tekst, billede billede, lyd lyd eller film filmklip i margenen ud for det relevante sted i bogværket hvilken type supplerende materiale der er tale om. Et løbenum­mer gør det nemt at finde frem til det rigtige sted på hjemmesiden.

Dansk Sproghistorie, bind 1, s. 9-13.