Kapitel 4 · Skrift

Runer er betegnelsen for et alfabetisk skriftsystem, der blev udviklet og spredt blandt germanske folkestammer i de første århundreder e.Kr., og som med forskellige regionale videreudviklinger holdt...

Det danske skriftsprog har sin oprindelse i den vesteuropæiske latinske skrift, der sammen med kristendommen kom hertil ved rigets inddragelse i den vesteuropæiske kulturkreds. Fra 1000-tallet kende...

Indskrifter på sten eller i kalkmalerier kaldes normalt epigrafiske. Den oprindeligt græske betegnelse epigrafik betyder ordret ‘skrift på (noget)’, men dækker ikke skrift på papir. Epigrafis...

I 1400-tallet undergik den gotiske skrift en fornyelse, der kom til Danmark fra det europæiske kontinent i 1520’erne. Den nye skrift (italiensk lettera antica nuova eller blot antica) bredte sig i ...

Den monumentale skrift hørte, som det fremgår af kapitel 4.3, middelalderen igennem næsten helt og holdent hjemme i kirken. Dette forhold ændrede reformationen i 1536 ikke umiddelbart ved. Men gen...

De første trykte bøger fra midten af 1400-tallet erstattede de langsommeligt fremstillede, håndskrevne bøger. Men de skulle ligne forlæggene mest muligt – både med hensyn til udformning og skr...

I 1875 beordrede et ministerielt cirkulære, at “Øvelserne i Skrivning” skulle indskrænkes til brugen af latinsk skrift, men det indskærpes dog, at børnene i “øverste Klasse, naar Skolen er...

Den nok mest kendte lysavis i Danmark er dagbladet Politikens på Københavns Rådhusplads, der blev taget i anvendelse 2. november 1926. Forinden havde der været forskellige forløbere. Ingeniør Vi...

Stenografien i Danmark havde sin glansperiode fra 1850 til 1980’erne. Centrum for udviklingen var i hele perioden Rigsdagens og efter 1953 Folketingets stenografkorps. Det var rigsdagsstenografer, d...

Punktskrift er blindes og stærkt svagsynedes eget skriftsprog med eget tegnsæt og forkortelsessystem. Den danske punktskrift følger dansk retskrivning – stavemåde, bøjning og brug af sætningst...