4.1 · Runer

Runer er betegnelsen for et alfabetisk skriftsystem, der blev udviklet og spredt blandt germanske folkestammer i de første århundreder e.Kr., og som med forskellige regionale videreudviklinger holdt sig i brug frem til ca. 1500 e.Kr. (senmiddelalderen).

Der skelnes mellem den ældre runerække med 24 tegn, der bruges frem til 600-tallet, og en yngre runerække med 16 tegn, der i 700-tallet bliver enerådende i Norden, og endelig en middelalderrunerække, hvor tegnantallet er tilpasset til det latinske alfabet.

Runerne kendes fra et stort geografisk område i Central- og Nordeuropa, som var beboet af germanske stammer, med koncentrationer i det centrale og sydlige Tyskland, Friesland i Nederlandene, England og Skandinavien ..

Læs mere i Dansk Sproghistorie, bind 1, s. 301-322.