18.5 · England

Det første skriftlige belæg for tilstedeværelsen af danskere i England findes i tekst A af Den angelsaksiske krønike ca. 789: ‘Det var de første skibe med danskere, som kom til England’ (Þæt wæron þa ærestan scipu deniscra monna þe Angelcynnes lond gesohton) (J.M. Bately 1986, s. 39). Efter et skænderi dræbte danskerne den engelske foged. Man aner ikke, hvilket sprog der blev talt ved denne lejlighed.

Det var først i 871, da kong Æthelred tog kampen op med den danske hær ved Ashdown, at vi lærer navnene på nogle af disse danskere: to konger, Bachsecg og Healfdene, og fem jarler, Sidroc den ældre og den yngre, Osbern, Fræna og Harold. Alle undtagen Healfdene (da. Halfdan) faldt i slaget. Navnet Bachsecg er dunkelt, men jarlerne har nok heddet Sigtrygg, Ásbjörn, Fráni (en afledning af adjektivet fránn ‘strålende’) og Harald. ..

Læs mere i Dansk Sproghistorie, bd. 5, s. 75-88.

Intet ekstramateriale