Kapitel 8 · Ordforråd

  • 8.1 · Arveord, låneord og fremmedord
    Der er tradition for at inddele et sprogs ordstof i arveord, låneord og fremmedord. Ifølge en gængs definition kalder man de ord arveord der har været i sproget så langt tilbage man har kilder, o...
  • 8.2 · Orddannelse
    Noget af det nærmeste, man kan komme et kik ned i orddannelsens grundsubstans, er et opslag i Pokornys indogermanske etymologiske ordbog (J. Pokorny 1959-1969). Den er ordnet alfabetisk efter ordrød...
  • 8.3 · Runesproget og gammeldansk
    Det begynder uanseligt, omkring år 150 e.Kr. De allertidligste sprogmindesmærker på dansk grund er runer, der er ridset ind i våben, smykker, amuletter, brakteater eller små brugsting som kamme, ...
  • 8.4 · Ældre nydansk
    Den ældre nydanske periode (1500-1700) afgrænses – groft sagt – af to udsagn om dansk sprog: I 1515 forklarer folkeoplyseren Christiern Pedersen hvorfor han oversætter religiøse tekster: At de...
  • 8.5 · Yngre nydansk
    Den periode, der kaldes yngre nydansk, altså det, vi forstår ved moderne dansk, regnes normalt for at omfatte årene fra 1700 til i dag. Man har dog også argumenteret for, at perioden først begynd...
  • 8.6 · Fagsprog
    Fagsprog adskiller sig fra almensproget ved at indeholde ord og udtryk som har en nøje fastlagt definition inden for et vist fagområde, og det kræver fagkundskab i større eller mindre grad at fors...
  • 8.7 · Slang
    Slang er ikke pænt sprog. Mængden og arten af slang på et givet tidspunkt afspejler tidens normer for hvor grænsen går mellem det pæne sprog, normalsproget, og det mindre pæne. Slangbrug er der...
  • 8.8 · Navne
    Proprier, egennavne eller blot navne, er en del af ordforrådet. De udgør ovenikøbet en betydelig del af ordforrådet, faktisk en større del end de ikke-propriale ord, hvis man tæller leksikalske ...