115. Rationalisme og vækkelsesbevægelser

En beskrivelse af realismens og vækkelsesbevægelsernes betydning for salmedigtningen.
Beskrivelsen introduceres på s. 109 i bd. 4.


 

Respekten for salmetraditionen byggede i høj grad på en forståelse for salmernes kolossale betydning for den brede befolkning. Prædiken og opbyggelig snak kunne man sove sig igennem, men salmerne skulle man synge med på; melodierne har været et af de allerstærkeste midler til at skabe national identitet, og teksterne har bestemt folks livssyn og formet deres opfattelse af moral og ret. For oplysningstidens intellektuelle overklasse var der meget at forarges over i de gamle salmer, samtidig med at man kunne ærgre sig over de forspildte muligheder for en fornuftig opdragelse af befolkningen. Løsningen lå ligefor: moralsk opbyggelige salmer i en tiltalende moderne sprogdragt.

Det er programmet bag Psalme-Bog 1778 (“Guldbergs salmebog”), som blev autoriseret i 1783. Den optog ganske vist en del af de velkendte salmer, men kraftigt omarbejdet og uden uædle elementer som Satan, krast realistiske beskrivelser af Jesu lidelse, lidenskabelige opfordringer til omvendelse m.m. Generelt var bibelhistorien, mente gruppen bag salmebogen, for langtrukken til at besynges i salmer. Endelig blev melodierne renset – for rytme: Alle noder skulle være lige lange, og meget lange (H. Glahn 1972, s. 213 f.).

1778 betegner det voldsomste traditionsbrud i dansk salmesang, og dens efterfølger, Psalmebog 1798, Evangelisk-kristelig Psalmebog til Brug ved Kirke- og Huus-Andagt, forstærkede tendensen, selvom den var tiltænkt landalmuen. Lidt giftigt blev det sagt om den, at den trods sit navn var lige så lidt evangelisk som kristelig. Det kan en enkelt prøve måske forklare, her begyndelsesverset til en tekst, der er rubriceret under “Borgersind” i indholdsfortegnelsen (hele salmen kan læses i 116. W.H.F. Abrahamson-salme):

Dig, Gud! skee Tak for alt det Gode,
Vort Borgersamfund fik fra dig.
O! gid vi alle grant forstode
Hvad Held det gav os hver for sig.
Og gid vi alle brugte det
Kun til at stifte Gavn og Ret.

Marita Akhøj Nielsen 2020