7.4 · Yngre nydansk

I fugleperspektiv er det danske sprogsamfund siden 1700-tallet ændret fra at være præget af stor mangfoldighed til en diversitet, hvis sproglige udslag er langt mindre. Der er stadig udtaleforskelle betinget af generation, region og socialgruppe, men navnlig de regionalt betingede er reduceret. Danmark var omkring år 1700 et dialektsamfund med et begyndende nationalt normcentrum i København, landets sæde for uddannelse, administration, handel og hof. Inden for voldene boede omkring 50.000 personer; i konglomeratstatens næststørste byer, Odense, Altona og Bergen, boede der under 10.000.

København var nok overvejende domineret af københavnsk- og sjællandsktalende, men byen var præget af mødet mellem mange sprog og dialekter. Tysk hørtes overalt og var hovedsproget for henved 20 procent af indbyggerne. Norsk ..

Læs mere i Dansk Sproghistorie, bind 2, s. 197-228.