11.1 · Runetiden

Behandlingen af syntaks fylder bemærkelsesværdigt lidt i forskningslitteraturen om den runeskrevne periode i Danmark. Når syntaks endelig behandles, er fokus oftest på den allerældste tid, nemlig urnordisk. Den urnordiske periode falder mellem ca. 200 og 800 e.Kr. Den dækker således nogenlunde den ældre germanske jernalder med dens sagnomspundne guldskatte – guldhornene inklusive – og den nye nordiske dyreornamentik. Af netop den årsag kunne den urnordiske periode virke mere eksotisk og derfor mere tillokkende for en moderne forskerskare, men interessen for syntaks i urnordisk skyldes et andet forhold. Hovedparten af de forskere, som beskæftiger sig med urnordiske runeindskrifter, gør nemlig dette ud fra den betragtning, at de urnordiske runeindskrifter i højere grad end de yngre fra fx vikingetiden ..

Læs mere i Dansk Sproghistorie, bind 3, s. 115-127.

Intet ekstramateriale