14.4 · Salmesprog
Med salme betegnes i moderne dansk dels de kristne menighedssange, som i fællesskab afsynges ved gudstjenester og andre religiøse sammenkomster, dels mere fagsprogligt de gammeltestamentlige digte, der er samlet i Salmernes Bog. En beskrivelse af det danske salmesprog må nødvendigvis have den lutherske menighedssang som sit centrale område. Den har til alle tider modtaget vigtige impulser fra de gammeltestamentlige salmer, gerne kaldet Davidssalmerne og i ældre tid Psalteren. Dermed er vore dages salmesang forankret i en mere end 2.500 år gammel tradition. Det specifikt danske salmesprog har sine rødder i senmiddelalderens religiøse sange ved processioner, andagter og gudstjenester. ..
Læs mere i Dansk Sproghistorie, bd. 4, s. 99-115.
Ekstramateriale
- 127. Kvindelige salmedigtere
- 126. S. Grotrian-salme 2006
- 125. H. Lissner-salme 1998
- 124. K.L. Aastrup-salme 1939
- 123. Vilh. Gregersen-salme 1895
- 122. De kirkelige retninger i salmebøgerne
- 121. B.S. Ingemann-salme 1837
- 120. N.F.S. Grundtvig-salme 1845
- 119. Es 35 og N.F.S. Grundtvig-salme
- 118. N.F.S. Grundtvig-salme 1837
- 117. N.F.S. Grundtvig-salme 1846
- 116. W.H.F. Abrahamson-salme 1798
- 115. Rationalisme og vækkelsesbevægelser
- 114. H.A. Brorson-salme 1765
- 113. H.A. Brorson-salme 1732
- 112. Th. Kingo-salme 1689
- 111. Th. Kingo-salme 1681
- 110. Nye principper for versbygning
- 109. H.C. Sthen-salme 1612-1644
- 108. H. Thomissøn-salme 1569
- 107. Middelalderlig Mariavise