123. Vilh. Gregersen-salme 1895

Samtlige vers af salmen Herre Jesus, stærk og mild.
(Hjemlandstoner 1895, s. 368-369).
Verset med rød skrift er omtalt i 122. De kirkelige retninger i salmebøgerne.


 

Herre Jesus, stærk og mild,
gyd din Kraft, og tænd din Ild
i vort lunkne Indre,
vi er svage, vi er smaa,
men dit Ærind kan vi gaa,
om vi end var mindre!

Os blev Lykken god og blid,
vi fik Nådens gyldne Tid
over Hjertets Vænge;
men som Smuler kun dit Ord
rækkes fra vort rige Bord
ud til dem, som trænge.

Hjælp os hver at gøre sit,
hjælp os søge Riget dit
som det allerførste!
Du, som gør den svage stærk,
gør os varme for dit Værk,
for det allerstørste!