146. Læsefærdighedsniveauer
Beskrivelse af de læsefærdighedsniveauer der anvendes i PISA-undersøgelserne. Omtalt på s. 300 f. i bd. 4.
I PISA-undersøgelserne opererer man med fem niveauer af læsefærdighed, der nedenfor gengives efter den danske rapport om den første PISA-undersøgelse fra 2000 (A. Møller Andersen mfl. 2001, s. 65-72; jf. OECD 2001, s. 44-49). Niveau 5 er bedst, og niveau 1 dårligst.
Niveau 5: Elever på dette niveau “har en udbygget læsekompetence, som gør dem i stand til at anvende ukendte og komplicerede tekster til at danne sig deres egen mening og til selvstændigt at vurdere tekstens indhold og budskab. Eleverne kan identificere de forhold i teksten, som er relevante for den opgave, de er i gang med, og de er i stand til at drage slutninger, trække på særlig viden og tage kritisk stilling til forhold, som kan bryde med vante forestillinger” (s. 67). – Ca. 10 % af eleverne i OECD-landene lå i 2000 på dette niveau, i Danmark ca. 8 % (Finland ca. 19 %).
Niveau 4: Elever på dette niveau “er i stand til at anvende deres læsekompetence i løsningen af komplicerede opgaver. De kan finde informationer, der er indlejret i en større helhed, og de kan vurdere nuancer i sproget og bruge denne viden til at danne sig deres egen mening om indholdet i en tekst” (s. 69-70). – Ca. 32 % af eleverne i OECD-landene lå i 2000 på niveau 4 eller 5, i Danmark 30 % (Finland 50 %).
Niveau 3: Elever på dette niveau “kan læse og anvende tekster, der ikke er alt for komplicerede, og er i stand til at finde flere forskellige informationer i en tekst. De kan sammenholde forskellige afsnit i teksten og er i stand til at relatere det læste til almindelig hverdagsviden” (s. 70). – Ca. 60 % af eleverne i OECD-landene lå i 2000 på niveau 3, 4 eller 5, i Danmark ligeledes ca. 60 % (Finland ca. 80 %).
Niveau 2: Elever på dette niveau “kan klare de mest basale opgaver i forbindelse med læsning: De kan finde frem til klart defineret information, kan forstå utvetydigt formulerede passager i teksten og kan udnytte noget af den viden, de har i forvejen, til at forstå teksten” (s. 70). – Ca. 82 % af eleverne i OECD lå i 2000 på niveau 2, 3, 4 eller 5, i Danmark ligeledes 82 % (Finland 93 %).
Niveau 1 og derunder: Elever på niveau 1 skal kunne “finde frem til en enkelt, klart formuleret information i en tekst, de skal kunne vise en bred forståelse for hovedindholdet i en tekst, eller kunne sammenholde det læste med almindelig dagligdags viden” (s. 71). Elever der ikke opfylder disse krav, ligger under niveau 1. – Ca. 18 % af eleverne i OECD lå i 2000 på niveau 1 eller derunder, i Danmark ligeledes 18 %, med 12 % på niveau 1 og 6 % under (Finland 7 %, med 5 % på niveau 1 og 2 % under).
Elever på niveau 1 og derunder “må forudsiges at have vanskeligheder ved at anvende læsning til at tilegne sig ny viden” (s. 71) og tilhører således gruppen af sprogbrugere uden funktionel læsekompetence sådan som den er defineret i faktaboksen “Læse- og skrivefærdigheder – og funktionelle analfabeter” (bd. 4, s. 301).
Også i OECD’s voksenundersøgelse fra 1998 (SIALS) opererer man med en færdighedsskala med fem niveauer, hvor niveau 5 er bedst og niveau 1 er dårligst. Den væsentligste forskel mellem de to skalaer er at man efter SIALS-skalaen definerer færdigheder på både niveau 1 og 2 som “utilstrækkelige i forhold til de krav, der stilles i informationssamfundet” (T. Pilegaard Jensen & A. Holm 2000, s. 42). Se også afsnittet “SIALS-undersøgelsen 1998 – danskerne og de andre nordboer” (s. 304 f.).
I PISA-undersøgelsen fra 2009, der havde hovedfokus på læsning, blev færdighedsskalaen udvidet til at omfatte 7 trin med et niveau 6 som det mest avancerede og niveau 1b som det laveste. De 7 niveauer er nærmere beskrevet i N. Egelund (red.) 2010, bd. 2, s. 39-41 (tabel 2.9-2.11). Den seneste PISA-undersøgelse med hovedfokus på læsning er 2018-undersøgelsen. Se nærmere i Tornhøj Christensen, Vibeke (red.) 2019: Pisa 2018. Danske unge i en international sammenligning. Netpubl. på vive.dk.
