173. Gøtudansk og færø-dansk

Masketest på forskellige aldersgruppers måde at tale dansk på, omtalt på s. 33 i bd. 5.

Færingerne kan tale dansk på forskellige måder. Disse måder udgør et kontinuum fra gøtudansk til færø-dansk. Alle aldersgrupper behersker gøtudansk, mens der er forskel på unges og ældres beherskelse af færø-dansk. En gruppe sprogforskere har undersøgt gøtudanskens fremtid og sammenlignet holdninger til gøtudansk og færø-dansk blandt unge og ældre færinger (I. Nyholm Debes mfl. 2014, s. 75). Holdningsundersøgelsen blev udført som en masketest. Ved en masketest optages den samme sprogbrugers tale ved to fremførelser af samme tekst, men med nogle forskelle i det sproglige udtryk. Derved kan forskerne kontrollere de mange faktorer der indgår i fremførelsen: stemmekvalitet og indhold holdes konstant, men udtrykket varieres. De to sproglige “masker” blandet med flere fremførelser af den samme tekst afspilles for et antal lyttere, der – uden at vide hvad testen går ud på – skal vurdere de to ‘masker’ på en række parametre. Dvs. at stemmerne i masketesten skal vurderes efter en vurderingsskala, og ud fra denne skala kan man få en idé om, hvilke holdninger respondenterne har til sprogbrugerne i masketesten.

Respondenterne er unge og ældre færinger med tilknytning til Tórshavn og interesse for uddannelse og kulturel aktivitet. En af konklusionerne af undersøgelsen er, at den færø-danske og den gøtudanske maskestemme vurderes forskelligt. Færø-dansk opnår højere score end gøtudansk på skalaer, som repræsenterer forskellige personlighedstræk. Totalresultatet viser, at i sammenligning med en person, der taler færø-dansk, vurderes en person, der taler gøtudansk, som mindre tiltalende, mindre intelligent og mindre effektiv. Ud fra det resultat mener forfatterne, at fremtiden for gøtudansk ikke ser særlig lys ud: “Ikke mindst peger det i negativ retning for gøtudansk, at den relative nedvurdering er mest generel og udtalt på skalaen intelligent” (s. 90).