177. Lovmænd og sysselmænd

Beskrivelse af lovmænds og syselmænds funktion som en del af kongens ombudsstyre, omtalt på s. 47 i bd. 5.

Lovmænd (lögmenn) og sysselmænd (sýslumenn) var en del af kongens ombudsstyre. I perioden 1271-1800 var lovmanden altingets præsident (S. Líndal 1993, s. 72-77). Lovtinget på Þingvellir var ombudsstyrets øverste instans. Lovretten var en domstol under forsæde af en lovmand. I begyndelsen fandtes der kun én lovmand, men fra 1283 var der tale om to lovmænd (B. Þorsteinsson 1985, s. 97).

Sysselmandsembederne blev indført i 1271 med lovbogen Járnsíða (S. Líndal 1992, s. 76). Sysselmændene var kongens ombudsmænd og de øverste embedsmænd i herrederne. De havde den udøvende magt og stod bl.a. for opkrævning af skat og andre ydelser til kongen. Sysselmanden fik deres embede direkte fra kongen, så længe han sad i Norge og efter ca. 1400 fra hirdstyreren eller høvedsmanden (B. Þorsteinsson 1985, s. 97).