226. Nyere narrativ (uforkortet)

Uforkortet version af den yngre narrativ i tabel ❽ på s. 74-75 i bd. 6.

 

NYERE NARRATIV (2004, mand, 17 år)
1 det startede med at vi sad hjemme hos øh mig
2 mig og Thomas og Jakob fra klassen her
3 åh det det to år siden
4 så sad vi så åh og chattede
5 eller Jakob sad og chattede på mit internet
6 som han altid gør
7 og så var han inde øh på nogen af de chatter
8 og udgav sig for at være det ene og det andet
9 og så gik han osse ind på det dér æh
10 ind i et chatroom for homoseksuelle og sådan noget
11 og så sad han og chattede og lavede fis med det
12 og udgav sig for at være en eller anden der også var homoseksuel
13 og så kom han til at skrive med én der så tilfældigvis var fra Neksø
14 og dét syns han var meget sjovt
15 og han sad så og skrev og sådan noget
16 og så endte det med at han lokkede den her arme mand æh
17 hele vejen fra Neksø op til Brugsen
18 og han har så bildt ham ind at
19 vi sku så komme med sådan et øh et råb
20 det sku råbes for at det ku være sikker på det var øh
21 de to sammen
22 og han sagde så
23 skralde(uf) og sådan noget
24 og så ku vi ik la være med at ta ned se´fø´li
25 vi sku se om den her person var der
26 og vi andre tog også med
27 selv om vi ik rigtig havde noget med det at gøre
28 og så viste det sig at manden var dernede
29 og så ku Jakob og os andre
30 vi ku ik rigtig nære os
31 og så råbte vi det her
32 og så fik han øje på os og sådan noget
33 og så så løb vi bare af sted
34 (uf) tænkte vi
35 så løb vi op ad sådan en vej
36 der går oppe øh mod
37 op mod Hutlihut
38 sådan et værtshus og sådan noget
39 og så kom han så kørende efter os
40 (uf)
41 så måtte vi
42 så løb vi ned gennem havnen
43 så havde han kørt hele vejen rundt om
44 så kom han ned gennem med sine lygter
45 sådan lige os
46 gav os tågelygter op i hovedet og sådan noget
47 så vi løb videre
48 jeg havde cykel øh
49 og Thomas havde cykel
50 men Jakob havde ikke cykel
51 og så løb vi op ad en lille sidegade
52 op der kom
53 der lige fører op til Jakobs hus
54 og Jakob han ku løbe hjem
55 og Thomas løb ind i en gård
56 og jeg cyklede ned ad havnen
57 tilbage ad havnen
58 for jeg tænkte
59 nå han ku ik følge med der
60 men så følger han så efter i bil
61 og jeg kører så ned ad Havnegade
62 og han kører efter mig
63 og kommer længere og længere op imod mig
64 og kører faktisk op bag i mig
65 med sin bil
66 og jeg
67 jeg prøver at holde den her cykel
68 som er ved at vælte flere gange
69 og jeg cykler så sindssygt hurtigt
70 så jeg ka næsten ikke følge med på pedalerne
71 og når jeg så drejer
72 så er jeg helt nede å ligge
73 og så kører jeg tilbage
74 ned forbi noget Netto og sådan noget
75 og jeg er sådan lidt dum
76 for jeg tænker ik rigtig
77 jeg sku et sted hen hvor bilen ik kan følge ind
78 følge med længere
79 og så kører jeg faktisk ned bag Netto
80 hvor der absolut ingen mennesker er
81 og ham her manden han
82 jeg er helt (uf) på
83 hvis han får fat i mig
84 så vil han i hvert fald tæve mig fuldstændig
85 så jeg kører så tilbage ad havnen
86 for du ved der er en chance for der er nogen
87 jeg tror jeg møder én mand eller sådan noget
88 men så kører han så op på siden af mig
89 øh ham her i bilen
90 å så er der sådan et gelænder ud mod havnen
91 nede på Allinge havn
92 hvor – hva hedder det – bilen så kører op i siden på mig flere gange
93 hvor jeg knalder ind imellem gelænderet og bilen
94 men så kommer vi så hen til burgerbaren
95 så drejer (uf) ned til højre
96 og så er der så sådan en øh stor stendysse til en–
97 et eller andet
98 som står i vejen for biler
99 så det – han kan ikke følge med der
100 så kører vi ud bag biblioteket
101 og hen ad sådan en lille vej
102 og så tilbage ad Nørregade
103 og så hjem
104 og så var —
105 så gik (uf) fuldstændig tør (uf)
106 og min cykel
107 så langt væk at man ik ka finde den
108 og sådan noget
109 og så blev vi bare inde de næste timer
110 og så ringede jeg lige til Thomas – dem
111 for at høre hvor de var
112 for det vidste jeg ik hvor de var
113 og de var så bare taget hjem og sådan noget
114 og så sku vi hjem
115 og så sagde vi så
116 så skældte vi Jakob ud
117 for at han havde chattet med ham der og sådan noget
118 og det var noget fis og sådan noget
119 og så tror jeg der gik en halvanden time
120 så sad han fand’me og gjorde det igen mand
121 så – det var det
122 [okay]
123 der var vi godt nok blevet forskrækket

Teksten er optegnet og udskrevet af Leif E. Hansen og anonymiseret af forfatteren til dette kapitel. Udskriften er forenklet; (uf) betyder ‘uforståeligt’. Kantet parentes, som i “[okay]” l. 122, betegner, at det er usikkert, om parentesens indhold er rigtigt opfattet.

Leif E. Hansen/Bettina Perregaard 2022