230. Vedels fortale til Hundredvisebogen

Indsamling af kilder betragtede Vedel som et vigtigt indledende skridt til arbejdet med en danmarkshistorie. Til kilderne regnede Vedel folkeviserne, som han karakteriserede i fortalen til Hundredvisebogen. Omtalt på s. 104 i bind 6.

Fortale til Læseren.
Den Gunstige Læsere ynskes Naade
oc Miskundhed aff Gud / ved
Christum vor HErre.

ENdog Gunstig Læsere / at ieg
vdi neste Fortale / haffuer giffuen
nocksom tilkiende / huad mig haffuer
fororsaget til at lade denne Bog vd-
gaa paa Prenten / oc maatte vel
der met værit vndskyldet / saa tencker ieg vel dog /
at som det nu gaar til i Verden / det vil icke saa slet
bliffue der ved / at her jo ville komme nogle frem /
som ville paa oss forny deris Mynt. Thi der er
intet (besynderligen nu om stunder) enten saa ræt
sagd eller saa vel giort / at det io ved Klaffetender
skamferis oc vanryctis. Huilcket oc vden tuil vil oss
vederfares / at her vil lade sig høre oc fornemme nogle
wrolige oc affuendsiuge Menniske / oc sige at mand
kunde legge Tiden bedre an / end fare met saadant
Træuerck / som dennem kand synes at haffue en
gantske ringe ting paa sig : Ja nogle beraabe sig her
paa / at saadane gamle Dict en stor part skal være
saa gaat som idel Fabel / oc komme en ringe ting til
Opbyggelse / end ocsaa imod S. Poffuels Forma-
ning / som raader at mand skal tale met huer andre
om Psalmer oc Loffsang oc Aandelige Viser etc.
Da paa det / at saadane kiffuorne Mennisker
skulle icte fattes Giensuar / fororsages ieg at formel-
de noget kaarteligen / om hues brug / nytte oc gaffn
saadane gamle Poetiske Dict giffue oc metføre.

Det haffuer været en gamel oc lofflig
sæduane / fast fra den første tid / at Mennisken effter
Syndfloden vdspreddes om Verdsens Kreds / at
naar sig haffuer begiffuen nogen besynderlig orsag
enten til stor Glæde eller stor Sorg / da haffuer
mand der om lagd skøne oc artige Dict vdi Verss
oc Rim / effter den Poetiske art oc fadson / som huert
Landskaffs Tungemaal er metgiffuen. Huor paa
nocksom findis Exempler / fast hoss alle Nationer /
end ocsaa hoss Guds eget Folck / som wi her om læse
baade i Mose / Propheterne oc Kongernis Bøger.
Thi Moses selff siunger met Israels folck oc Folcket
met oc effter hannem / en herlig Triumph Sang /
der de ere vdfrid aff det Ægyptiske Trældoms Huss /
oc kommen igennem det røde Haff paa det tørre
Land / oc den wgudelige Kong Pharao met sine er
der omkommen. Saa giør oc Debora oc Barack
vdi Dommernis Bog / der Sissera den Cananeiske
Konges Høffuitzmand er slagen oc Folcket er befrid
aff den nød oc redsel / som de til forn haffde været vdi
en tid lang. Saa læse wi oc vdi den første Sa-
muelis Bog / hureledis at Quinderne aff alle Isra-
els Stæder ginge vd imod Dauid / der hand vaar
kommen igien aff den Philisters slag / oc de vndfinge
hannem oc Kong Saul met Sang oc Dantz oc
allehaande Instrumenters Læg og sagde: Saul slog
Tusinde / men Dauid Ti tusinde etc. Det samme
høres ocsaa aff Judith der hun haffuer forrasket oc
dræbt Holofernem Kong Nabogdonosors Krigs
Øffuerste / oc befried Bethulia Stad oc det menige
Israels Folck / fra hans Grumheds Vræde / saa at
huer Mand der ved siunge og sprunge aff ret idel
Hiertens Fryd oc Glæde.
Oc endog at disse Sang oc andre deris lige
i den Hellige Scrifft / som vilde vorde for langt her at
opregne allesammen / haffue fast en høyere Geist
oc Grund end vore gemene Dict / effterdi de ere den
Hellig Aands Indskud oc forfatte Guds euige Loff :
Saa ere de dog der hoss antegnet til Historiske
amindelse / at alle Effterkommere kunde vide at sige
aff saadane Guds Velgierninger oc aff de Perso-
ner / som Gud haffuer der til brugt.
Saadant haffue ocsaa Hedniske Poeter me-
ste parten hoss alle Landskab / effter deris viss oc Vis-
dom / vdi nogen maade effterfult. Vdi besynder-
lighed forfare wi at de Græker oc Romere / haffue
vend der paa stor Arbeid oc flid / saa at deris Poeter
haffue ladet effter sig mange store Bøger fulde aff
saadane Dict oc Sang / huilcke alligeuel at de icke
ere i nogen maade at ligne met de Hellige Loffsang /
(thi der er saa viit imellem / som der er skilssmyss
imellem Himmel oc Jord / som rørt bleff) saa haff-
ue de dog sin store Nytte oc Gaffn / paa den tid
oc stæd som de skulle bruges.
Effter samme Poetiske skick haffue ocsaa an-
dre Barbariske Folck (som mand kalder dem / der
icke haffue været saa øffuet vdi Sprog oc Kaanster
som de Græker oc Latiner) lagd huer paa sin Tung-
maal deris Sang oc Viser / om hues merckelige
Krigs Bedrifft oc anden seldsom Euentyr sig be-
giffuet haffuer / baade aff gamle Kemper som mand
kalder / oc Konger oc andre forneme Personer.
Oc at wi nu intet ville tale om andre Landskaff /
men alene om dem som Danske eller Gottiske sprog
haffue brugt / oc de Nationer som der vnder begri-
bes / vidne alle deris Historiescriffuere / at de haffue
haffd deris Poeter / som deris gamle Bedrifft haffue
bescreffuen / paa deris Poetiske art oc manire. Her
hører nu hid den Vormiske Lystgaard oc de gamle
Mester Sang / som mand dem kalder oc andre saa-
dane smucke fordoms Dict. Der scriffuis her om /
at Carolus Magnus skulde haffd stor Lyst til saadane
Poeteri / at hand en stor part aff dem haffuer vist
vden Bogen at siunge oc opregne / oc selff ocsaa øff-
uet sig vdi allehaande saadane Dict / som hand oc
ellers giorde synderlige flid paa sit Fæderne Sprog /
oc haffde for Hender som menis / at vilde selff scriff-
ue en Tydsk Grammaticam / oc mand endnu bruger
de naffn som hand haffuer paafunden oc giffuet
baade Veir oc Maaneder om Aaret etc.
Huad som vore egne Danske Historier er
anrørendis bekiender Herr Sachse vdi Fortalen
paa sin Krønicke / at hand ocsaa haffuer haffd
hielp aff saadane gamle sang at gaa effter vdi sine
Historier. Som wi det see hureledis hand dem al-
leuegne fremdrager / oc neffner baade Sterckodder
oc de andre som haffue baade været duelige Krigs-
mend til Haanden / oc kunstige Poeter til deris
Sang. Vdi S. Knuds Hertuges Historie
neffner hand Grimilds Vise / som skulde været
siungen den fromme Herre til atuarsel / om hans
Frendes Forræderi / som hand haffde i sinde imod
hannem. Huilcket oc ydermere kand forfares aff
denne vor liden Vise Bog / huad vore gamle For-
fædres idret haffuer været i dette stycke.
Saa haffue oc icke end de gamle Norske Skial-
drer vend ringere flid her paa / som det nocksom for-
fares aff deris Krønicker / vdi huilcke fast paa huert
Blad / vndertiden to eller tre gange til lige / indføres
beuisning aff deris Sang oc Dict / huor om paa
en beleiligere stæd skal videre til sin nødtørfft omta-
les. Ville nu kaarteligen / effter at wi haffue talet
om disse gamle Poetiske Dict deris Brug / ocsaa
giffue tilkiende huad Nytte oc Gaffn de føre met
sig / som tilforne bleff talet.
Det som almindeligen siges om alle
Poeter vdi dette Latinske Verss / Aut prodesse vo-
lunt aut delectare Poëtæ : Det er / Alle Poetiske
Dict ere i denne Mening giorde / at mand enten
skal haffue Lyst / eller Gaffn der aff : Det samme
skal ocsaa forstaaes om vore Danske Viser oc Poe-
teri. Thi huad kand giffue en ærligere eller søm-
meligere Tidkaart / end saadane smucke Viser / som
ere baade saa artige sammen sæt / oc indholde saa
seldsom Euentyrske stycker / naar mand dem
ickun læser / da drage de met Macten it Menniskes
Tancker / fra all anden Wlyst oc Melancholi.
At ieg nu intet vil tale om den subtilige oc søde Me-
lodi / som de siunges met / aff dennem som vide Tonen
til dennem / huilcket i sig selff fryder it Menniskis
Hierte / naar de ellers quædis met en reen Quinde
Stemme eller sterck Karl Røst. Saa at der som
nogen er glad / da forøge de hans Glædskaff vdi ær-
lige Gestebud oc Samquem. Er oc nogen paa sin
Vandring til Lands eller Vands / oc hannem lang-
ledis paa sin Reyse / da kand denne lille Bog være
hannem en Veykaartere vdi Vognen oc Skibet.
Der som hand er til Foeds / haffuer hand her en
Comitem facundum pro vehiculo / som mand plejer
at sige / En samtalende Staaldbroder i stæden for en
Vogn. Er ocsaa nogen paa sin sotte Seng / eller
behafftet vdi Fengsel / eller bested vdi andre sørgelige
Vilkaar / da kunde disse lystige oc atskillige Poetiske
Dict / formindske hannem sin Omhu oc fordriffue den
skadelige Melancholi aff Hoffuedet / som ellers kaldes
Balneum Diaboli / oc indæder sig vdi Menniskens
Hierte oc det fortærer som Rust giør ved Staal.
Dog wi vel vide den eniste oc ypperste Hoffuit trøst
staar vdi Guds Ord oc vor HErre JEsu CHristo
alene. Thi her siges intet i denne mening / at mand
vil rycke enten aff Hiertet eller Henderne paa nogen /
den Hellige Scrifftes Trøst / vden huilcken der fin-
des ingen grundelig Lyst / Trøst eller sand Leskning
i nogen Menniskes Sorg / i nogen maade.
Fremdelis saa læsis oc siungis disse vore
Danske Poetiske Dict / icke aleniste for Lyst eller
Tidsfordriffue / men føre der hoss oc sin besynder-
lig Nytte oc Gaffn. Huilcken sees oc findes vdi
disse forneme effterfølgendis Fire stycker.
Først at de indholde oc foruare i sig
gamle Historiske Bedrifft / som vdi fordom tid skeed
ere / huilcket / maa vel skee / ellers letteligen skulde gaaet
aff Mandminde oc været lang tid siden screffuen i
Glembog / saa at ingen skulde vist noget synderligt
aff en deel som de faaregiffuer. Thi ieg acter vist /
at førend det er vorden noget almindeligt met Fri
Kaanster oc Historier at scriffue vdi visse Bøger /
da haffuer mand haffd en føye ting / at rette sig effter
her vdi / vden hues gammel Mands Gaffn kunde
været / Mand fra Mand : De saa huad de gamle
haffue siungen her om for de vnge / oc saa fremdelis
den ene effter den anden / saa gaat som faaet huer
andre vdi Henderne aff saadane Monumenter.
Derfaare haffue baade Kongerne selff oc Lands
Høffdingerne været saa omhyggelige at lade forfat-
te deris Mandommelige Bedrifft aff hine gamle
Skialdrer (som de kaldis paa gamel Dansk eller
Norsk Maal) paa det at Effterkommere kunde for-
fare hureledis met alting vaar tilgaaet vdi sandhed /
oc vide at der haffde været Folck til for dennem.
Som wi det see mangesteds vdi vor Danske Krø-
nicke / end ocsaa aff Kong Frode Fredgods Historie /
at Hiarne Skiald aleniste derfaare er tagen til Ko-
ning effter hans Affgang / fordi hand fick Lycke til
at giøre det Skøniste Dict oc Graffscrifft om han-
nem. Saa det lader sig ansee her aff / saa vel som
andre flere stæder i Krønicken / at saadane gamle
Skialdrer oc Alruner / som de kaldes / haffue væ-
ren noget mere end den gemene Mand / baade for
deris Kloghed / ocsaa for andre deris Mandomme-
lige Dyder oc metfølgende Skickelighed. Huor
paa wi oc læse it herligt Exempel / vdi den Norske
Krønicke / vdi S. Oluffs Historie. At der hand
vaar kommen til Stilckestad / der som hand skulde
giøre Dræbning mod sine Fiender / formaner hand
sine beste Mend / effter Krigsbrug / oc iblant andet
vender hand sin Tale til sine kloge Skialdrer / hand
haffuer hoss sig / Thormod / Giser / Gudbrand / Haff-
god oc Thorfind / oc befaler dennem / at de skulle hol-
de sig noget aff til en side / oc giffue grandgiffueligen
act paa hureledis Slaget gaar aff / paa det de kunde
siden diss bedre fatte i deris Dict / den deel de haffue
met egne Øyne seet / oc giffue det fra sig / at det kand
bliffue bekyndt iblant alle mand / oc staa til Euig
Amindelse. Huilcket oc skeede / besynderlig aff
Thormod / effter at hand haffuer som en trofast
Heldt været met sin Herre vdi Krigen / oc der faaet
sit Bane saar / da vender hand om til Stilckestad oc
strax legger en skøn Dict om denne Slacting / før-
end at hand lader Straalen rycke vdaff Brystet
paa sig / oc døer saa hen vdi denne sin Cygnæa can-
tione. Huor vdaff merckis at saadanne Poeter /
haffuer været it Modigt Folck oc gantske vel øffuet
oc ferdig paa deris Sag / til at rune oc dicte met stor
Behendighed.
For det Andet / giffues her atskillige Ex-
empel faare / vdi drabelige oc merckelige Personer /
baade paa dyds oc fromheds bedrifft / saa vel som paa
Wdyds oc Ondskaffs idret / andre til Aduarsel oc
Efftersyn / at elske oc følge det gode / oc hade oc fly det
onde / som gierne pleyer at tage en wlyckelig ende
paa det sidste. Thi den som Fred oc Rolighed søger /
den vederfaris det samme. Men den som tager
Suerdet / hand omkommer ocsaa almindeligen der
vnder. Troskab røner sin Herre vel : Wtro og Falsk
slaar sin egen Herre paa Halss. Wkyskheds lystige
Synd hun snart forgaar / men Straff oc Pinen vil
vare. Huo Gud oc gode Raad foracter / hand falder
i Fristelse oc fare / oc der vdi forsetter vndertiden
Sielen met Legemet. Styrcke og Mandom er intet
at driste paa / thi offte falde Kemper Seyrløss. Aff
Roff oc Ran triffuis nogen neppeligen^[1] lang tid. Thi
huad mand met Synden faar / det met Sorg oc
Skam bortgaar. Som dess flere wtallige stycker
findis Exempel paa / vdi disse vaare Danske Vi-
ser / huo ellers haffuer lyst til at tage sig saadant til
Vnderuisning.
Den Tredie Nytte oc Gaffn / som disse
gamle Danske dict giffue / er at mand kand her aff
smuck formercke / huad skick oc sæder der haffuer væ-
rit hoss de gamle Forfædre met deris atskillige Dy-
der / Hiertelag / Sind / Tale / Mod / Krigsbrug /
Vaaben / Hussæd / Klædedract / Spissning /
Gifftermaal / Optuctelse / Begraffuelse oc andet
saadant mere. Besynderlig merckis at de haffue
væren trofaste i Ord oc Gierning / saa at det haffuer
været ickun ney oc ia met huad som de loffuede huer
andre. Skadde nogen paa en anden noget / da sagde
hand hannem det offentlig til vnder Øyne / foer icke
met Hykeli oc Machiauelliske Finantz som lætferdi-
ge Folck nu / diss verre / end ocsaa hoss oss paa denne
Dag omgaaes met. Vndersaatte elskte deris Her-
re oc Koning / sætte Gods oc Liff op met dennem /
naar dennem trengde / oc Kongerne der imod elskte
deris Vndersaatte / handtheffuede dem imod Vold
og Wræt / oc omginges saa met huer andre i all
Venlighed. Dette sees almindeligen aff vore Hi-
storier / oc Gud være loffuet her er end nu intet at
klage i denne maade iblant oss Danske. At Dan-
marckis Indbyggere tiene oc mene io deris Herre oc
Koning paa det Troligst / oc Øffrigheden igien paa
sin side holder huer Mand ved Low oc Ræt offuer
alt Riget / saa ingen kand i den maade haffue sig at
beklage til wbillighed.
For det Fierde / der som ingen anden or-
sag vaar til at læse disse gamle Poetiske Dict / vaar
denne ene nocksom / for Sproget skyld : Det er / for de
herlige gamle Danske Gloser oc Ord / for hin skøne
Sprog oc runde Tale / oc for den artige Compositz
oc Dict i sig selff. Huilcket alt sammen findis vdi
disse gamle Viser paa den beste manire. Vil nogen
det forsøge / hand tage sig en aff de ny Dict / som nu
om stunden giøres / oc ligne met en anden aff disse
fordoms Dict / da skal mand vdi Sandhed forfare /
at det er lige som Dag fra Nat / som mand pleier at
sige. Nu staar oc ingen anden steds til at finde saa-
dane Danske Ord / Sprog og artige Dict / vnderta-
gen hues gamle Ord mand kand haffue aff vore
Danske Lowbøger oc nogle faa gamel Scrifft / som
icke ret mange findes her vdi Riget : Saa at der
som wi skulle en gang til verck met vor Danske
Grammatica / da vil den fornemiste deel tages her aff /
besynderlig huad som vor Danske Prosodia oc Poëti-
ca bliffuer anrørendis etc.
Dette maa saaledis paa det kaartiste væ-
re sagd her om / nu ville wi oc suare dennem it Ord el-
ler to / som kaste oss faare / at her indføris vndertiden
meget i disse Dict / som Fabel er oc synis fast aldelis
wtroligt oc wmueligt at være skeed / saaledis som det
faaregiffues. Huilcket wi oc ingenlunde benecte /
oc bekiende selff / at her findes meget iblant / som alde-
lis wtroligt er / ia oc aldrig sig saaledis begiffuet haff-
uer som det ellers fortælles. Oc det giffue wi icke
helder anderledis vd / end for det samme som det er.
Som vel oc huer den vitterligt er / som noget vdi de
Grækiske oc Latinske Poeter er belæst / at der holdis
den skick / end ocsaa hoss de fornemiste / at de blande
Fabel oc allehaande seldsom Euentyrs tilfald met
sande saffn / saa at det ene kand icke vel skilies eller
skiæris fra det andet / met mindre vilkaar / at mand
vil forrycke ia aldelis vanskabe oc forderffue den
gantske Poetiske Dict i sig selff.
Denne Poetiske Art oc Frihed haffuer varet
fra saa mange Tusinde Aar / saa den staar nu icke
letteligen til at afflegge eller forbiude. Ja saadane
Bøger maa mand alt fornøden haffue met vdi
Scholerne / at læse baade for de vnge og fremuoxne.
Huorfaare skulde da oc icke det samme tilstædis vo-
re Danske Poeter paa deris Tungemaal / effterdi
ingen nødis til at tro den deel som wtroligt er / eller
at tage mere her aff / end hannem selff lyster oc gaat
giør? Saa er det oc icke helder sagd / at mand skal
enten siunge eller i anden maade bruge disse Viser
til Forargelse / eller i den tid oc stæd / at mand kunde
der offuer forsømme Guds Hellige Ord : eller lade
sig nogen Lyst / Trøst eller Glæde være kiærere /
end den Glæde oc Trøst aff Guds Ord / oc den Helli-
ge Scrifftes Loffsang. Huilcket er vden tuil / den
Hellige Apostels S. Poffuels Mening / at hand vil
at alle Christne sculle haffue grundet deris eniste
Haab / Glæde oc Fryd vdi Guds Ord / oc siunge
der om hine skøne Aandelige Dauids Psalmer oc
andre deslige Loffsang. Vil haffue forbuden alle
slemme løssafftige wnyttige Snack oc Squalder /
iblant huilcke regnis ocsaa hine wkyske / wtuctige /
forargelige Bole Viser oc wærlige Skende Dict /
som ere tuert imod all Gudelighed oc Ærlighed.
Som wi det oc dageligen forfare / diss verre / hurele-
dis at mange lætferdige Menniske icke aleniste met
skarns løss veyrstyggelige Dict / men ocsaa andre
idret findes at forlyste sig i den deel / som langt verre
er end disse gamle Viser / oc kunde bedre anlegge Ti-
den met Læssning vdi hine skøne Historiske oc Poeti-
ske Bøger. Thi saadant fører end nogen Politiske
Gaffn oc Fordeel met sig / som tilforn bleff omtalet /
i den stæd der følger ickun idel Forargelse oc Guds
store Fortørnelse / hoss dem som søle sig i Drucken-
skaff oc henge idelige vden affladelse i deris Kiffaff-
tige Vartaffuel oc Kartenspil oc andre saadane
wberømmelige Idret oc Tidkaart. Huor met de
ickun søge en liden skiden Bade oc Vinding / oc
der offuer forsømme deris Kald oc rette Bestilling /
som dem vden Forsømmelse burde at forrette til
Guds ære oc Menighedens beste.
Dette maa nu en huer oc alle hoss sig selff off-
uerueje / oc huo dette giører / forhaabes mig at hand
icke enten selff saa letteligen laster dette vort Forsæt /
eller giffuer andre deris Baguaskendis Klafferj
rum hoss sig. Besynderlige effterdi saadane Sang
oc Viser haffuer langt for vor tid væren brugt / oc
ville dog icke afflegges om end skønt denne lille Bog
vaar aldrig udgaaen paa Prenten. Thi ligeruiss
som wi haffue funden dem for oss / saa leffuere wi
dem fra oss igien. Men er her noget rettet oc forbe-
dret enten paa Rimene eller i andre maade / met
den ringe Fortegnelse / som er lagd til huer Vise / det
kand være en føje ting / oc Meningen er dog bleff-
uen den som vaar tilforn. Forseer mig oc til
at ingen tager noget i andre Meninge / end som den
sæduanlig Poetiske Frihed fører met sig / at mand
aff arilds tid / haffuer saa dristeligen lagd Viser /
naar enten Krig eller Feide haffuer været for haan-
den / eller anden seldsom Forandring sig begiffuet
haffuer i Land oc Riger. Oc der som end nogen
vilde meget kiffuis her om / enten tage sig selff noget
til / eller det vdlegge om andre / saa ere dog Viser
ickun Viser / oc bliffue Viser huad mand giør aff
dennem. De ere huercken screffne Low eller aff-
sagde beseglede Domme / som enten løse eller binde
noget synderligt det store drabelige Sager gielder
paa / men ere meste parten Tidkaarts dict / at huer
maa tage der aff det hannem befalder / vden hues el-
lers findes at haffue en anden grund paa andre stæ-
der. Oc hues som holdes for Historiske dict / de ere
fast stycket Historier / som icke ere fuldkommeligen
bescreffne met alle Omstende / som det sig burde.
Thi Poeten tager ickun aff den hele Historie / det be-
synderligste som hannem vilder oc tiener til sit For-
sæt. Dette danner hand effter sin Poetiske art oc
Frihed / oc lader saa huer dømme der om oc tage der
aff huad hannem lyster. Dette finder sig saa at
være i Sandhed / oc ieg forseer mig vist til / at der
skulle findis mange fromme wuildige Dommere /
som dette skulle acte oc fordagtinge oss / at wi saaledis
haffue fordristet oss til / som den vise Poet siger :
Ludere par impar, equitare in arundine longa / som
der scriffues om den naffnkundige Koning Agefilao /
at hand saadanne Leeg haffuer end ocsaa i sin Alder-
dom brugt met sine smaa Børn / oc hannem er dog
holden alting til beste. Vil derfaare her om intet
videre røre paa denne tid / men tale ickun it Ord el-
ler to / om orsagen / huorfaare at denne Bog er
deelt vdi disse Tre Parter.
Paa det at mand met diss mindre lang-
sommelighed / oc diss større lyst kunde bruge denne
Vise Bog / er den effter de Personers Lelighed om
huilcke Viserne ere lagde / scifft i Tre Parter. At
her først sættis hine gamle Kempe Viser / om de
fordoms Kempers Idret oc Mandommelige Be-
drifft som lang tid fast faar alle Mandminde ere be-
dreffne. Dernæst komme de Viser i den Anden
Part / som ere giorde om Kongernis oc Dronin-
gernis Historier / besynderlig huad som vore egne
Danske mest er anrørendis oc kommer ved. Vdi
den Tredie Part ere indførd nogle Dict om Adels
Personer oc andre forneme Folck / hues Lelighed sig
om dennem her vdi Riget begiffuet haffuer. Saa
findis oc vdi alle disse Tre Parter / det ene slaus om
det andet / dog ere de gamle Kempe Viser meste
deelen blandet met Fabel oc wtrolige Euentyrs
handel / som det oc i sin sted her effter skal paamindes.
Men hues som findes i den anden part besynderli-
gen om vore Danske Konger / det rimer sig mest
met Sandhed. Oc maa wi vel bekiende / at wi
icke haffue her alle Danske Historiske Viser / men
feile end nu nogle / dog icke ret mange. Thi huad
som Ecteskabs eller Elskous Viser / som mand kal-
der / er anrørendis / dem haffue wi paa denne tid la-
det betemme for sig selff : Om det ellers er i deris
Skæben at de maa en gang komme til Dags Liu-
sen. Lade nu derfaare alting her ved bero / befa-
lendis en huer from Christen Læsere den Allmectig-
ste G V D vdi vold oc Beskermelse / hand være
hoss oss alle / met sin Aand og Naade i all Euighed /
A M E N.

[1] Rettet fra ueppeligen