253. Ordforråd

Der foreligger nu siden 2015 i internetudgaven af Ludvig Holbergs Skrifter statistisk materiale til belysning af frekvensforhold i ordforrådet. Man kan her ved fritekstsøgning få oplyst totale belægstal for alle ord i de enkelte holbergske skrifter og således fx fastslå forholdet mellem udi/i, hvorudi/hvori osv.

Litteraturhistorikeren og Holbergforskeren Karl Mortensen har dog allerede tidligere med basis i et omfattende excerperet materiale meddelt oversigter over ”Holbergske Yndlingsord og Vaneord” (omtalt på s. 148 i bd. 6), se bl.a. K. Mortensen 1938-39, s. 221 ff., 240 ff., K. Mortensen 1942-43, s. 187 ff. (jf DSH, bd. 3, 1953, s. 40; der er også spredte hyppighedsangivelser i HolbO). Jeg nævner her som supplement til de i kapitlet anførte eksempler på karakteristiske småord eller formord (præpositioner, konjunktioner m.m.) nogle typiske Holbergord fra andre ordgrupper (især efter K. Mortensen):

Adjektiver som: artig ’kløgtig, vittig, beleven m.m.’, (ilde, vel) grundet, grundig, maadelig, merkelig ’mærkbar, bemærkelsesværdig’, net, rar ’sjælden, usædvanlig, udsøgt’, selsom, skiønsom, slibrig ’vanskelig, farlig’, stridig ’modsat, forskellig, som er i modstrid med’, synderlig ’særlig, mærkelig, betydelig’, troelig (det er troeligt), uhørlig, ziirlig, ærbar. – Verber: ansee, befatte, flyde af, holde for, sigte paa, til. – Adverbier eller adverbielle udtryk som e(e)ndeel – e(e)ndeel ’dels – dels’, item ’endvidere, samt’, nogenledes (sjældent nogenlunde), tilforn ’tidligere, før (nu, da)’; besynderlig(en)`’specielt, i særlig høj grad, især’, synderlig(en) (det samme), fornemmelig(en) ’især, navnlig, først og fremmest’, helst ’fremfor alt, især’, sær, i sær; fast, det almindelige ord i betydningen ’næsten’, hvilket ord er lidet brugt, jf også hart ad, mesten(deels), moxen. – I pronominalbrugen kan foruden den nævnte hyppige forekomst af relativet hvilken mærkes at ordet samme efterhånden vinder frem på bekostning af denne (K. Mortensen 1942-43, s. 183). Desuden at spaltningen af ingen, intet til ikke nogen, noget, der anbefales af Høysgaard (DG, bd. 4, 1920/1979, s. 439) ikke er gennemført selvom eksempler på den moderne konstruktion også forekommer, se HolbO: ingen sp. 152,17 ff.

Der kan som det fremgår, forekomme kronologisk bestemte forskydninger inden for forskellige synonymgrupper. Som eksempler herpå kan fremdeles nævnes: Verbet forliebe erstattes i den refleksive anvendelse i det senere forfatterskab af forelske (se HolbO). Inden for fremmedordsgebetet: ord som blessere, Blessure (ved siden af saare, Saar) er kun truffet en enkelt gang i de senere skrifter (efter 1740); superstitieux der er hjemlet både i de tidlige og sene skrifter, bliver i den sidste del af forfatterskabet overhalet af det tilsvarende hjemlige ord (overtroisk, -esk), de tilsvarende substantiver (Superstition, Overtroe) viser bortset fra de første skrifter klar overvægt for den hjemlige glose.

Eksempler på hyppigt anvendte eller karakteristiske vendinger og talemåder (jf. K. Mortensen 1938-39, s. 221 f.): give (giøre) Afridsning paa (over), gaae ud af (fra) den alfare Vej (over for gaae, tage en Middelvej), have, faae meget (e.l.) at bestille med, gaae frugtsommelig med, komme, være (ud)i Haar med (sammen), blive, være Mester af (over), jeg for min Part, hvesse, skierpe, spidse sin Pen, vel er sandt, at (osv.), sætte paa Skruer, komme, stige, være paa den højeste Spidse, lade staae (blive) ved sit Værd, ansee med skeele (skieve e.l.) Øjne osv.