97. Uenighed om bibeloversættelser

Debat i 1620’erne om ny bibeludgave. Omtalt på s. 71 i bd. 4.

Uddrag af kongebrev af 7. jan. 1629 til professorerne om at afgive erklæring om, hvilken bibeludgave der burde lægges til grund ved et nyt oplag:

Da bede vi eder og nådigst ville, at I samtlig med forderligste [‘snarest muligt’] imod os erklærer, hvilken af Bibelens versioner eder synes bedst at kunne oplægges og på hvad stil og tryk, efterdi mangel derpå er.

(Kilde: Kirkehistoriske Samlinger, bd. 8, 1872-1873, s. 431)

Uddrag af forhandlinger 17. jan. 1629 i konsistorium om ny bibeludgave:

Blev konkluderet om Bibelen, som efter Kongens brev igen skulle trykkes, at det var vel rådsomt, at de begge to kunne oplægges, både den gamle, som kaldes kong Frederiks [nemlig Frederik 2.s Bibel], og den ny som er trykt i oktav [nemlig Resens Bibel]. Den ny for lærde folks skyld, som se efter fontes [‘kilderne’], den gamle for den gemene mand, efterdi den er verteret [‘oversat’] efter Luthers Bibel, som er som en paraphrasis [‘parafrase’] tillige med versionen. Dog dersom en af dem alene skulle oplægges, burde gemene mands bedste herud sønderlig at agtes, og den gamle helst oplægges, og dette udi stor median kvart, med en ren og mådelig [‘normal’] stil.

(Kilde: Kirkehistoriske Samlinger, bd. 8, 1872-1873, s. 432)