her skriver jeg noget
Dansk Sprognævns arbejdsudvalg og sekretariat på Hald Hovedgård 1979, omtalt på s. 269 i bd. 1.
Bagest:
Chr. Becker-Christensen, Pia Riber Petersen (senere Pia Jarvad), Jørgen Eriksen, Karl Hårbøl, Poul Lindegård Hjorth, Chr. Westergård-Nielsen.
I midten:
Lennart Holten (næstformand), Henrik Galberg Jacobsen, Arne Hamburger, Mads Sigersen, Erik Hansen.
Forrest:
Else Bojsen, Allan Karker (formand), Marie Bjerrum, Jørgen O. Jørgensen, Henning Spang-Hanssen.
Udvidet version af den kronologiske liste over bøger mv. om retskrivning på s. 274 i bd. 1. Den udvidede version indeholder udover selvstændige publikationer og officielle retskrivningsvejledninger også retskrivningsbekendtgørelser mv.
Den kronologiske liste nedenfor indeholder et fyldigt udvalg af publikationer om retskrivning, inkl. retskrivningsvejledninger og -bekendtgørelser mv. Ved retskrivningsvejledninger der indgår som afsnit af andre publikationer, er sidetallene for vejledningsafsnittet anført efter forkortelsen “Retskr.”. – Arbejder der er mærket med *, er nærmere omtalt i kap. 17.5 “Normer og normering”, afsnittet “Ortografi” (bd. 4).
* Bek. 15. december 1900 angaaende Brugen af Verbernes Flertalsform.* Bek. 25. februar 1902 angaaende Bøjningen af Udsagnsordenes Tillægsmaader.
Henrik Bertelsen 1904: Dansk Retskrivningslære og Retskrivningsordbog.
Henrik Bertelsen 1918: “Retskrivningsvejledning”. SRO 1918, s. 1-27. Nyt optr. i SRO 1919, derefter nye udg. og opl. i DRO 1923-1946.
J. Byskov 1918: Fremmed- og Retskrivningsordbog med en kortfattet Retskrivningsvejledning. (Retskr.: s. XIII-X XVII). 7. udg., 1946.
Vilh. Ludvigsen 1926: Dansk Skoleordbog, Retskrivnings- og Fremmedordbog. Retskr.: s. 216-217. 33. udg., 2002 (Retskr.: s. 306-324).
*Bek. 22. marts 1948 om ændringer i retskrivningen. (Har tvig Frischs retskrivningsreform).
Erik Oxenvad 1948: Ny retskrivningsordbog. (Retskr.: s. 7-10). 2. udg., 1951.
Nudansk Ordbog (NDO), bd. 1-2, 1953. (Retskr.: bd. 2, s. 493-497). Sidste papirudg., 2010 (retskr.: s. 1675-1691). derefter på Ordbogen.com.
Erik Oxenvad 1955: “Retskrivningsvejledning”. RO 1955, s. XI-X X X. 19. opl., 1985.
Aage Hansen 1969: Om moderne dansk retskrivning.
Britta Christensen & Christian Dreyer 1976: Om retstavning. 2. udg., 1986.
Erik Hansen 1981: Skrift , stavning og retstavning. 3. udg., 1999.
Dansk Sprognævn: “Retskrivningsregler”. RO 1986, s. 507-622. 4. udg., 2012.
Claus Detlef & Jørn Lund 1986: Stavning. Dansk retskrivning – retskrivning i dansk.
Retstavning her og nu 1987. (Retskr.: s. 5-30). 2. udg., 1992.
Christian Becker-Christensen 1988: Bogstav og Lyd. Dansk retskrivning og rigsmålsudtale, bd. 1.
EF/EU-Retskrivningsinstruks 1988 (mv.) = Intern Retskrivningsinstruks. Supplement til Retskrivningsordbogen af 1986 [mv.], gældende for EF/EU’s institutioner. 7. udg., 2014.
Henrik Galberg Jacobsen & Peter Stray Jørgensen 1988 (mv.): Håndbog i Nudansk. 6. udg., 2013.
Henrik Galberg Jacobsen 1992: “Dobbeltformer i dansk”. Dansk Sprognævn: Danske Dobbeltformer. Valgfri former i retskrivningen, s. 137-173.
Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog 1994. (Retskr.: s. 7-26). 7. udg., 2013. Jens Axelsen mfl. 1996: Retskrivningsordbog. (Retskr.: s. 19-60). 3. udg., 2009.
Bek. 4. september1997 om Dansk Sprognævns virksomhed og sammensætning.
Politikens Retskrivningsordbog 2001. (Retskr.: s. IX-X XV ).
Kirsten Rask 2005: Kunsten at stave. Inklusive tegnsætning (komma og andre tegn) og forkortelser.
Anita Ågerup Jervelund 2007: Sådan staver vi – om ortografi og stavefejl.
Eva Heltberg 2009: Skriv løs – tjek og ret. Stave- og sprogfejl, regler og forklaringer.
Kirsten Rask 2011: Korrekturlæserens grundbog. Grammatik, retstavning, tegnsætning – og over 700 øvelser. (Retskr.: s. 44-121). 2. udg., 2013.
Ida Elisabeth Mørch 2014: Korrekt stavning. Underviserens håndbog i dansk retskrivning.
Udvidet version af den kronologiske liste over bøger om retskrivning på s. 272 i bd. 1. Den udvidede version indeholder udover selvstændige publikationer om retskrivning også afsnit med retskrivningslære i publikationer om andre emner.
Den kronologiske liste nedenfor indeholder et fyldig t udvalg af publikationer om retskrivning, inkl. retskrivningsvejledninger og -bekendtgørelser mv. Ved retskrivningsvejledninger der indgår som afsnit af andre publikationer, er sidetallene for vejledningsafsnittet anført efter forkortelsen “Retskr.”. – Arbejder der er mærket med *, er nærmere omtalt i kap. 17.5 “Normer og normering”, afsnittet “Ortografi” (bd. 4).
Johannes Boye 1800: Om det danske Sprog især dets Retskrivning. Ny t optryk 1825.S.N.J. Bloch 1805: Grundtræk til en Dansk Retskrivningslære.
R . Nyerup 1805: Det Danske Sprogs Retskrivningstheorier.
M.F.G. Bøgh 1807: Almindelig Dansk-orthografisk Undersøgelse.
S.N.J. Bloch 1808: Haandbog i det danske Sprogs Grammatik. (Retskr.: s. 8-12). 2. udg.,1817, med titlen Fuldstændig Dansk Sproglære (Retskr.: s. 253-322).
N. Lang Nissen 1808: Grundtræk af Dansk Sproglære med en Forberedelse til Samme for de første Begyndere. (Retskr.: s. 215-245). Ny udg., 1816.
F. Høegh-Guldberg 1809: Dannersprogets Retskrivning og Toneklang.
Jørgen Ludvig Berg 1811: Tanker om fædresprogets retskrivning.
J.J. Dampe 1811: Forsøg til en Opløsning af Problemerne i den danske Retskrivning.
Werner Hans Fried. Abrahamson 1812: Versuch einer vollständigen dänischen Sprachlehre für Deutsche mit kritischen Bemerkungen. (Retskrivn.: s. 9-80).
F. Høegh-Guldberg 1813: Kortfattet Veiledning til Begreber om Dannersprogets Retskrivning og Toneklang.
* Christian Molbech 1813: Dansk Haand-Ordbog til Retskrivnings og Sprogrigtigheds Fremme med Grundtræk af den danske Retskrivningslære. (Retskrivn.: s. 1-88).
J.H. Bredsdorff 1817: Prøve af en efter Udtalen indrettet dansk Retskrivning.
M.F.G. Bøgh 1822: Dansk Retskrivningslære.
F.P.J. Dahl (1788-1864) 1823: Dansk Retskrivningslære.
Jakob Hornemann Bredsdorff 1826: Kort Retskrivningslære for Lægfolk.
* N.M. Petersen 1826a: Undersøgelse om hvor vidt den danske Retskrivning bör forbedres.
S.N.J. Bloch 1826: Grundsætningerne for den danske Retskrivning.
N.M. Petersen 1826b: Betragtninger over den höjeste Grundsætning for dansk Retskrivning.
* R. Rask 1826: Forsøg til en videnskabelig dansk Retskrivningslære.
J. Jensen 1834: Forsøg til en dansk Retskrivningslære.
Fr. Sneedorff-Birch 1835: Dansk Retskrivningslære. 2. opl., 1845.
N.M. Petersen 1837: Kortfattet dansk Retskrivningslære.
Chr. Bartholin 1843: Kortfattet dansk Retskrivningslære.
E. Wolle 1846: Regler og Bestemmelser for det danske Sprogs Orthographie samt for Interpunctionen. 3. udg., 1854.
* J.N. Madvig 1855: Nogle Bemærkninger om Behandlingen af den danske Retskrivning.
J. Victor Bloch 1861: Almeenfattelig Veiledning i Retskrivning.
Det Pædagogiske Selskab 1867: Nogle Regler for Dansk Retskrivning.
H.N. Clausen mfl. 21. juni 1870: [Udtalelse om retskrivningen – 8-punktsprogram].
K .J. Lyngby 1870: Det nordiske retskrivningsmøde i Stokholm den 25de – 30te juli 1869. Beretning om mødets beslutninger med tilföjet begrundelse.
M. Matzen 1872: Retskrivningsregler i Henhold til Kirke- og Undervisningsministeriets Cirkulære af 21. Febr. 1872. 2. udg. sa. år.
* Bek. 6. juni 1889 om Retskrivningen. ( J.F. Scavenius).
* Den literaire Retskrivning 1889.
* Bek. (nr. 24) af 27. februar 1892 om Retskrivningen. (Goos).
Bek. (nr. 23, ledsagebekendtørelsen) af 27. februar 1892. (Goos).
V. Boberg 1895: Den danske retskrivnings historie i de sidste 200 år.
Udvidet version af den kronologiske liste over de vigtigste danske retskrivningsordbøger på s. 264 i bd. 1. Den udvidede version indeholder udover de officielle ordbøger og større private ordbøger også en række skoleordbøger og andre private retskrivningsordbøger.
Den kronologiske liste nedenfor indeholder foruden de officielle retskrivningsordbøger et fyldig t udvalg af private ordbøger, herunder mindre skoleordbøger. Derudover indeholder listen også andre ordbøger der har fungeret eller fungerer som ortografiske vejledere, samt enkelte ikke-ordbøger (O. Malling 1777 og Psalmebog 1856) der har været anvist af myndighederne som ortografiske mønstre. – Arbejder der er mærket med *, er nærmere omtalt i kap. 17.5 “Normer og normering”, afsnittet “Ortografi” (bd. 4).
Niels von Hauen 1741: Et lidet Orthographisk Lexicon.* Ove Malling 1777: Store og gode Handlinger.
Jacob Baden 1785: “Orthographiskt Register”. 1785, s. 22-76. Nye udg., 1792 og 1799.
Dansk Ordbog 1793-1905. Udg. af Videnskabernes Selskabs Bestyrelse, bd. 1-8. (VSO).
* Jacob Baden 1799: Dansk ortografisk Ordbog tilligemed et kort ortografisk Register.
* Christian Molbech 1813: Dansk Haand-Ordbog til Retskrivnings og Sprogrigtigheds Fremme.
* Christian Molbech 1833: Dansk Ordbog, bd. 1-2. 2. udg., 1859.
* Psalmebog til Kirke- og Huus-Andagt, 1856. 2. udg., 1859. H.P. Holst 1863: Dansk Retskrivningsordbog.
A . Berg 1868: Retskrivningsordbog.
* Svend Grundtvig 1870: Dansk retskrivnings-ordbog.
* Svend Grundtvig 1872: Dansk Haandordbog. 2.-3. udg., 1880-1882. (DHO).
* “Or thographisk og grammatisk Raadgiver ved Brugen af den literaire Retskrivning” 1889. Den literaire Retskrivning, s. 1-91. Jacob Erslev 1891: Erslevs Lille Retskrivningsordbog udarbejdet i Overensstemmelse med den paabudte Retskrivning.
Viggo Saaby 1891: Dansk Retskrivningsordbog/Saabys Retskrivningsordbog. 2.-8. udg., 1892-1919. (SRO).
T. Lundbeck 1900: Dansk Retskrivnings- og Fremmed- Ordbog.
Henrik Bertelsen 1904: Dansk Retskrivningslære og Retskrivningsordbog.
Niels R . Mogensen & Sophus Halle 1904: Dansk Retskrivningsordbog for Skole og Hjem. 6. udg., 1921.
A .D. Dalsgård 1912: Folkehøjskolens retskrivnings- og fremmedordbog.
Rudolph Benzon 1915: Retskrivnings- og Fremmedordbog med grammatiske Regler og Vink. 20. opl., 1977, v. Karl Hårbøl.
J. Byskov 1918: Fremmed- og Retskrivningsordbog med en kortfattet Retskrivningsvejledning. 7. udg., 1946.
Dansk Retskrivningsordbog 1923. Udg. af Undervisningsministeriets Retskrivningsudvalg. 2.-3. udg., 1925-1929/1946. (DRO).
Valdemar Kierkegaard 1925: Praktisk Retskrivnings- og Fremmedordbog.
Vilh. Ludvigsen 1926: Dansk Skoleordbog. Retskrivnings- og Fremmedordbog. 33. udg., 2002.
S.P. Fredebo 1934: Retskrivnings- og Fremmedordbog.
Erik Oxenvad 1948: Ny retskrivningsordbog. 2. udg., 1951.
Nudansk Ordbog, bd. 1-2, 1953. Sidste papirudg., 2010, derefter på Ordbogen.com. (NDO).
Retskrivningsordbog 1955. Udg. af Dansk Sprognævn. 19. opl., 1985. (RO 1955).
Dansk Sprognævn 1986: Retskrivningsordbogen. 2.-4. udg., 1996-2012. (RO 1986 mv.).
Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog 1994. 7. udg., 2013.
Retstavning her og nu 1987. 2. udg., 1992.
Jens Axelsen mfl. 1996: Retskrivningsordbog. 3. udg., 2009.
Henning Bergenholtz mfl. 1999: DanskOrdbogen.
Politikens Retskrivningsordbog 2001.
Henning Bergenholtz mfl. 2002-: Den Danske Netordbog.
Politikens miniretskrivningsordbog 2002.
Den Danske Ordbog 2003-2005, bd. 1-6, opdateres 2009 ff. på dsl.dk. (DDO).
Udvidet version af den kronologiske liste over bøger om retskrivning på s. 264 i bd. 1. Den udvidede version indeholder udover de selvstændige publikationer om retskrivning også afsnit med retskrivningslære i publikationer om andre emner.
Den kronologiske liste nedenfor indeholder såvel selvstændige publikationer om retskrivning som afsnit med retskrivningslære i publikationer om andre emner. I det sidste tilfælde er sidetallene for retskrivningsafsnittet anført efter forkortelsen “Retskr.”. – Arbejder der er mærket med *, er nærmere omtalt i kap. 17.5 “Normer og normering”, afsnittet “Ortografi” (bd. 4).
Jacob Madsen Aarhus 1586: De literis libri duo.
Niels Heldvad 1624: En Ny oc Skøn Formular Bog. (Retskr.: blad Aijv–Aiijv). Nye udg., 1625 og 1650.
* Peder Syv 1663: Nogle betenkninger om det Cimbriske Sprog. (Retskr.: s. 120-143).
* Erik Pontoppidan 1668: Grammatica Danica. (Retskr.: s. 29-87, 372-373).
* Henrich Gerner 1678: Orthographia Danica Eller Det Danske Sproks Skriffverictighed. 2. udg., 1679.
Erik Olsen Marsløv 1678: Nogle Betænkninger og Regle Om Skrive-Rictigheden udi ded Danske Sprog.
Peder Syv 1685: Den Danske Sprog-Kunst. (Retskr.: s. 161-164, 167, 196-233).
Henrich Gerner 1690: Epitome Philologiæ Danicæ. (Retskr.: s. 255-284).
Hans Oluvssøn Nysted? 1727: Dansk Rigssprog.
* Peder Schulz 1724: Danskens Skriverigtighed.
* Ludvig Holberg 1726: “Orthographiske Anmerkninger”.
* Niels von Hauen 1741: Et lidet Orthographisk Lexicon. (Retskr.: s. 3-16).
* Jens Høysgaard 1743a: Tres faciunt collegium (..) Første Prøve.
Jens Høysgaard 1743b: Concordia res parvae crescunt (..) Anden Prøve.
Jens Høysgaard 1747 = Accentuered og Raisonnered Grammatica (..) Samled med Patriotens Tvende Orthographiske Prøver. (Retskr.: s. 259-265, 366-400, 442-464).
Jens Høysgaard 1769: Første Anhang til den Accentuerede Grammatika, angaaende Indretningen i et orthographisk Ord-Register.
Christian Kølle 1774: “Kort Afhandling om den Danske Skriverigtighed til nøyere Overvejelse”.
Mathias Borup 1778: Regel-mæssig Underviisning til en rigtig Skrive-Maade.
N. Prahl & H. Holck 1779: Haand-Bog til Danskens Retskrivning.
Abraham Møller 1781: Første Forsøg til en almindelig nyttig Dansk Ortographie. (Retskr.: s. 10-55, især 48-55).
* Jacob Baden 1785: Forelæsninger over det Danske Sprog, eller Resonneret Dansk Grammatik. (Retskr.: s. 1-77). 4. udg., 1812.
Johan Werfel 1794: Veiledning til at lære det danske Sprog. Skreven for Ungdommen. 3. opl., 1802 (Retskr.: s. VII-VIII, 1-2).
M.F.G. Bøgh 1795: Udtog af den danske Sproglære til Brug ved Underviisning. 2. opl. (Retskr.: s. 51-55). 4. opl., 1825.
Johan Werfel 1795: Dansk Brevbog (Retskr.: s. IX, 1-2, 71-77). 5. udg., 1850.
C.F. Dichman 1799: Regler for Retskrivningen.
Udvidet version af den koncentrerede oversigt over retskrivningsnormer og retskrivningsdirektiver mv. på s. 259 i bd. 1 samt på s. 346 i bd. 4.
Den kronologiske opstilling nedenfor giver en oversigt over de vigtigste retskrivningsnormer med kortfattede oplysninger om de tilhørende direktiver og deres forfattere og om de grundlæggende principper for den pågældende norm.
Jacob Madsen Aarhus’ retskrivning (1586). Privat norm udformet af Jacob Madsen Aarhus i det lærde latinske værk De literis libri duo ‘To bøger om bogstaverne’. Er en grundlæggende fonetisk norm med forslag om indførelse af bogstaverne j og v.
Peder Syvs retskrivning (1663/1685). Privat norm udformet af Peder Syv i Nogle betenkninger om det Cimbriske Sprog (1663), det første skrift om dansk sprog på dansk, og i Den Danske Sprog-Kunst eller Grammatica (1685). Er grundlæggende en fonetisk norm (‘skriv som du taler’) med vægt på (den germanske og nordiske) etymologi og er i grundsynspunkterne sammenfaldende med Erik Pontoppidans retskrivning i Grammatica Danica (1668, oprindelig udformet ca. 1646).
Pontoppidans retskrivning (1646/1668). Se Peder Syvs retskrivning (1663/1685).
Gerners retskrivning (1678). Privat norm udformet af Henrich Thomæsøn Gerner i Orthographia Danica Eller Det Danske Sproks Skriffverictighed (1678-1679). Er i principiel opposition til Syv og Pontoppidan: Retskrivningen skal rette sig efter samtidens skrifter (sprogbrugen), og man skal tale som man skriver.
Schulz’ retskrivning (1724). Privat norm udformet af Peder Schulz i Danskens Skriverigtighed (1724). Er grundlæggende en fonetisk norm.
Holbergs retskrivning (1726). Privat (og personlig) norm beskrevet af Ludvig Holberg i Orthographiske Anmerkninger” (1726) som forsvar for hans egen ortografi i Metamorphosis (1726). Har fasthed i ortografien som overordnet ideal og lægger vægt på “Fornuft og Analogie”.
Høysgaards retskrivning (1747). Privat norm udformet af Jens Pedersen Høysgaard og fremstillet samlet i Accentuered og Raisonnered Grammatica (1747). Er grundlæggende en fonetisk norm med anvendelse af accenter (se kap. 3.5, afsnittet “Høysgaard – 1700-tallets store sprogforsker”) og med vægt på analogi.
1739- og 1775-retskrivningen. De første officielle normer i Danmark, gældende for latinskolen (datidens gymnasium). 1739-normen er foreskrevet (og antydet) i Christian 6.s latinskoleforordning (Forordning 17. april 1739), og 1775-normen i Guldbergs skoleforordning (Forordning 11. maj 1775) og realiseret i Ove Mallings læsebog Store og gode Handlinger (1777).
Badens retskrivning (1785/1801). Privat norm udformet af Jacob Baden i hans grammatik, Forelæsninger over det Danske Sprog (1785; 3. udg., 1801) og i hans Dansk ortografisk Ordbog (1799), den første egentlige retskrivningsordbog i Danmark. Relativt radikal fonetisk norm i forhold til 1775-retskrivningen, dog mere i teorien end i praksis.
Molbechs retskrivning (1813/1833/1859). Privat norm udformet af Christian Molbech i retskrivningsordbogen Dansk Haand-Ordbog (1813) og i modersmålsordbogen Dansk Ordbog (1833; 2. udg., 1859). Bliver officiel norm for latinskolen fra 1847 (let liberaliseret i J.N. Madvig 1855) og for folkeskolen fra 1865 og er i det hele taget den bredt accepterede traditionelle norm det meste af 1800-tallet. Afløses af 1872-retskrivningen.
Rask-petersensk retskrivning (1826/1845). Privat norm udformet af Rasmus Rask og N.M. Petersen, etableret af Rask i hans Retskrivningslære (1826) og færdigudformet af N.M. Petersen i 1845. Relativt radikal (fonetisk og skandinavisk) norm i opposition til Molbechs retskrivning. Ordbogsføres af Svend Grundtvig efter det nordiske retskrivningsmøde i Stockholm 1869 som den danske variant af stockholmerretskrivningen i hans i første – og private – retskrivningsordbog, Dansk retskrivnings-ordbog (1870).
Stockholmerretskrivningen 1869/1870. Se Rask-petersensk retskrivning (1826/1845).
1872-retskrivningen. Officiel skolenorm der afløser Molbechs retskrivning som fællesnorm for skolen. Kompromisretskrivning mellem molbechsk og raskpetersensk retskrivning (tættest på den sidstnævnte), etableret af Undervisningsministeriet og ordbogsført i Svend Grundtvigs anden – og officielt anbefalede – retskrivningsordbog, Dansk Haandordbog (DHO, 1872). Afløses af 1889/1892-retskrivningen.
1889/1892-retskrivningen. Officiel skolenorm der afløser 1872-retskrivningen, og som i alt væsentligt gælder indtil retskrivningsreformen i 1948. Etableret og justeret af Undervisningsministeriet med bl.a. bekendtgørelser 1889, 1892 og 1900 (verbernes pluralisformer) og ordbogsført i Saabys Retskrivningsordbog (SRO, 1891-1919) og i Retskrivningsudvalgets Dansk Retskrivningsordbog (DRO, 1923-1946). Afløses af 1948-retskrivningen.
Den literaire Retskrivning (1889). Privat bagudsøgende protestretskrivning i opposition til den relativt liberale officielle 1889-norm, i udstrakt grad sammenfaldende med Molbechs retskrivning. Etableret i bogen Den literaire Retskrivning (1889) og fulgt af en del aviser og forfattere.
Nordisk målstrævs- og sprogrøgtsretskrivning (ca. 1940-1950). Private nordiskorienterede normer i opposition til den officielle særdanske norm. Etableret og eksemplificeret i publikationer af Sven Clausen i en radikal variant og af Dansk Forening til Nordisk Sprogrøgt i en mere moderat variant.
1948-retskrivningen (nutidsretskrivningen). Officiel norm for skolerne, statstjenesten og (siden Retskrivningsloven 1997) det øvrige officielle Danmark, fx også kommunerne og Folketinget. Etableret af undervisningsminister Hartvig Frisch ved retskrivningsreformen i 1948 og siden 1955 reguleret i ministerielle bekendtgørelser og cirkulærer mv. og ordbogsført og justeret i Dansk Sprognævns retskrivningsordbøger (RO 1955 og RO 1986-2012).
Se nærmere i E. Olsen 1948, s. 105-120; H. Galberg Jacobsen 1973, s. 36-44; 2010, s. 251-610 (kapitlet “Normer”).
